Lasse Mortensen

Partner

phone61222445

E-mail

Lasse Mortensen

Hvis du for 10 år siden fortalte mig, at jeg ville være, hvor jeg er i dag med mine ansvarsområder, så ville min skepsis have været til at få øje på. Men jeg må bare erkende, at du aldrig ved noget som helst, om dine muligheder, inden du står midt i alle dine udfordringer.

Efter at have suget til mig gennem de forskellige afdelinger i Esbjerg, har jeg stille og roligt bygget videre på vores ideer inden for Marketing og IT. Jeg er altid åben for at finde den mest fornuftige løsning for både kunder og kolleger såvel som for virksomheden overordnet. Min omstillingsparathed og fleksibilitet er vigtigt, når vi forsyner Danmark med arbejdssikkerhed fra øverste hylde produkt-, kvalitets- og vidensmæssigt.

Vores brancheområder er under stadigt stigende pres fra myndigheder og kunder, når det gælder den korrekte dokumentation. Derfor skal vores kunder altid kunne finde det, de søger hos Stennevad. Hvad enten det handler om dokumentation eller produkter. Så stræber mine kolleger og jeg altid efter at holde dig opdateret på viden om din personlige arbejdssikkerhed.

Mine efterhånden mange år i Stennevad er fløjet afsted. Jeg har været i berøring med alle afdelinger og sidder nu med hovedansvar for egne arbejdshandsker, IT og Marketing. Det betyder produktsøgning globalt i samarbejde med Michael Søgaard. Og website, tryksager, sponsorater, annoncer osv. i samarbejde med Thomas Jensen. Desuden forsøger jeg at hjælpe, hvor folk har brug for det.

Jeg går efter at have så bred en viden som muligt, så jeg har mulighed for at bidrage bredt. Min professionelle baggrund som journalist har præget mig til at være nysgerrig af natur. En egenskab jeg gerne vil bruge proaktivt i min hverdag. Derfor er det vigtigt hele tiden at afsøge nye forretningsområder og marketingsplatforme.

En meningsfyldt hverdag for mig handler om samarbejde og dynamik for hele tiden at optimere arbejdsgange og dermed nå kollegers, virksomhedens og mine egne mål.

Og så kan jeg godt lide film.

keyboard_arrow_up