Hvor højt må man arbejde fra en stige?

|  | Læsetid: 1m 58s

Hvor højt må man arbejde fra en stige?

Det korte svar:

Arbejde fra stigen må normalt ikke udføres i større højde end 5 meter målt fra underlaget til det trin, du står på. Ved nogle lettere arbejdsopgaver kan det tillades at arbejde fra større højde – hvis en pære skal udskiftes.

Tilladte arbejdsopgaver ved 8 meters højde og montage af betonelementer

Montering af topbeslag og rækværksholdere

Afhugning af elementer

Skumfugning

Tilstyring af elementer

Småreparationer

Stigen er en formidabel følgesvend til de fleste håndværkere, der skal udføre deres job effektivt og hurtigt. En stige tillader, at vi som brugere kan tilgå andre niveauer og adgangsveje relativt problemfrit og ukompliceret.

For din egen og kollegernes sikkerhed kan det være fordelagtigt at læse lidt mere om, hvordan I sikrer jer at jeres stiger bliver brugt korrekt og dermed forsvarligt hver eneste gang. For risikoen for ulykker er ofte til stede, fordi stigen står forkert på grund af underlaget, hældningen eller helt simpelt forkert valg af arbejdsplatform. Mange faktorer kan spille ind, når der skal bruges en stige i arbejdet. Hvordan tager kroppen imod, hvis der først og fremmest er styr på sikkerheden. Belastninger er der simpelthen nok af, når du står på stigen.

Stige typer

En transportabel stige er oftest produceret af træ, glasfiber, stål, letmetal eller lignende. Den kommer i mange forskellige afskygninger.

Enkeltstige – dobbeltstige med udelte vanger og evt. stillet op mod hinanden i et A-tegn

Trappestiger

Skyde- og rullestiger

Kombinationsstiger

Sammensættelige stiger

Brug

Husk altid at læse brugsanvisningen, der skal følge med enhver stigeanordning. Med en brugsanvisning kan du altid sikre dig, at stigen bruges korrekt og så sikkert som muligt – selvfølgelig sammen med brugerens sunde fornuft.

Når der er tale om løse stiger, så må du kun bruge dem til arbejde af kortere varighed – Maks 30 minutter ad gangen og ikke mere end sammenlagt en tredjedel af den samlede arbejdsdag. Så hvis der er brug for stiger til arbejdet, så er det her vigtigt at gennemtænke arbejdsgange.

Arbejde fra stigen skal foregå, så der ikke rækkes mere end en armlængde ud fra stigen. Og så må du flytte stigen derefter.

Husk at bruge egnet og/eller påbudt fodtøj til stigearbejde og kom aldrig nærmere stigetoppen end stående på det tredjeøverste stigetrin.

Det er som udgangspunkt aldrig tilladt at lave konstruktionsmæssige ændringer på en stige.

Opstilling

Stil altid stigen på en vandret fast flade. Sørg derfor altid for at kompensere, hvis underlaget ikke er tilstrækkeligt.

Enkeltstiger og sammensættelige stiger skal altid opstilles med den rigtige hældning på 75 grader. Og sørg altid for at sikre dem imod udskridning.

Vær eventuelt to mand til arbejdet, så stigen altid er holdt fast.

Hvis du bruger stigen som adgangsvej, skal stigen rage mindst 1 meter op over adgangsstedet.

Kontrol

Få dine stiger undersøgt grundigt af en sagkyndig person mindst én gang hver 12. måned. Før gerne log og service journal herover.

Beskadigede og defekte stiger må ikke bruges.

 

Læs mere på AT.dk

Er din stige velegnet og tilstrækkelig i hverdagen?

keyboard_arrow_up