Erik

|  | Læsetid: 2m 17s

Arbejdssikkerheden der kom sidst

Erik var egentlig godt tilfreds med sit arbejde. Gennem mere end 10 år havde han passet en tjans som murersvend hos firmaet GodLibs og Sønner. En gammel velrenommeret forretning med styr på sagerne, sagde man ude omkring i byen. Og det var da heller ikke fordi, at der som sådan manglede noget, når Erik og kollegerne var ude på deres mange arbejdsopgaver som fagmænd. Men af og til kunne Erik godt få følelsen af at ville lidt mere end bare at lægge sten. Derfor forsøgte han at gøre sig bemærket hos ledelsen som formand og en lederskikkelse med styr på arbejdsprocesserne og de forskellige udgifter i forbindelse med de forskellige projekter.

Stiger i graderne

Ledelsen så da også hurtigt kvaliteterne i Eriks arbejde og gav ham mere ansvar. Det passede Erik godt med flere beføjelser og han fik tingene gjort absolut mere effektive. I sidste ende sparede han firma og kunder for rigtigt mange penge. Han kunne virkelig finde ud af at optimere på udgiftssiden. Han kunne se, hvor der kunne spares penge og det udnyttede han til perfektion.

En dag på en byggeplads nede på havnen ankom Erik lidt tidligere end sjakket, hvilket gav ham lidt ro til at gå rundt og inspicere pladsen og udstyret. I den aflåste container med arbejdsudstyr rodede der mere end normalt og på gulvet lå et par faldseler beregnet til at beskytte personer imod fald fra højden, når de var på arbejde, hvor risikoen for fald var til stede. Han rystede på hovedet mens han mumlede ”sjusk”. Så hængte han de gennemblødte og ret slidte seler op til tørre i den kolde og fugtige container.

Til morgenmødet påpegede han, at der skulle strammes op på oprydningen generelt, men udelod at nævne faldsikringen i containeren. Han havde allerede glemt den del som bare noget udstyr, der skulle være styr på.

Høje udfordringer

Den travle havn ændrede form henover efteråret og bygninger og andre konstruktioner begyndte langsomt at rejse sig til skue langt ude i horisonten. Eriks projekt var ingen undtagelse. Højt tårnede bygningen sig mere en 110 meter på havnefronten. Byggeriet var gået ind i sin sidste fase og Eriks arbejdsdage var lange og udmattende både fysisk og mentalt. Mange beslutninger, ordrer og ændringer skulle løbende passes ind blandt alle de obligatoriske daglige gøremål for formanden.

Når Erik endelig kom hjem om aftenen, var han for træt til at være sammen med sin familie, hvilket sled yderligere på Eriks tankevirksomhed.

Dag nul

En onsdag som så mange andre kom en af de yngre svende hen til Erik og fortalte, at de var nået til en opgave med en overligger der skulle placeres højt oppe i hall’en på bygningen. Mere en 15 meter over jorden. Det krævede både en lift og velplacerede svende for enderne af overliggeren. De skulle selvfølgelig have faldsikring på, så de ikke kunne falde ned og komme til skade. Erik sagde, at de skulle bruge selerne i containeren og de faldblokke, der også lå derinde.

Der gik ikke længe før begge svende befandt sig på de aftalte steder 15 meter oppe over gulvet. Med seler på og en faldblok i ryggen. Overliggeren var på vej på sin plads.

Pludseligt gik alting meget hurtigt, da den ene svend gled og faldt i sit faldsikringsudstyr. Blokken bremsede ham med det samme, men den møre sele sprang i en bærende del. Det eneste Erik nåede at se, var svenden, der skrigende styrtede mod jorden.

Alting gik i stå for Erik, der som formand havde ansvaret for sikkerhed på byggepladsen. Han forsøgte med genoplivning og livreddende førstehjælp, indtil ambulancen og politiet ankom. Lige lidt hjalp det. Svenden havde mistet sit liv i en faldulykke, der aldrig skulle være sket.

Et ændret liv

Efter politiets undersøgelse af arbejdsulykken stod det klart, hvad der var sket 15 meter oppe den onsdag. Selerne fra containeren skulle aldrig være brugt. De var i for dårlig stand og desuden var de heller ikke blevet lovpligtigt efterset af en kompetent person.

Begravelsen var modbydelig og fyldt med voksende skyld for Eriks vedkommende. Skyld over for den døde svends gravide kæreste og skyld over for ham selv.

Han stod skoleret for ledelsen i GodLibs og Sønner, der naturligvis havde krævet en forklaring på den tragiske ulykke. Det gav jo ridser i renomme lakken. Erik kunne ikke andet end tænke tilbage på de beskidte våde seler, der sjusket var smidt på containerens beskidte gulv. Faldsikring var jo bare altid et irritationsmoment for alt og alle. Det var jo ikke vigtigt eller nødvendigt. Men udstyret var relevant og højest nødvendigt. Det havde Erik også forstået, hvis han havde tænkt hele opgaven igennem. Så havde han fået alle de irriterende ulykkesscenarier udryddet. Men nu ville han altid være forfulgt én bestemt.

Vær sikker på, at din arbejdsplads har styr på arbejdssikkerheden.

keyboard_arrow_up