Din guide til EN standarder

|  | Læsetid: 12m 48s

Viden om personlige værnemidler

Hovedværn
Høreværn
Øjenværn
Åndedrætsværn
Beskyttelseshandsker og armværn
Faldsikring
Beskyttelsesdragter
Sikkerhedsfodtøj

Forordning EU 2016/425

Den, der producerer, importerer eller – i eget navn – markedsfører personlige værnemidler, bør sætte sig ind i forordningen om personlige værnemidler.

Forordningens overskrift

"Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF ".

Ikrafttrædelsesdato og overgangsordning

Fra 21. april 2018 ophævedes direktiv 89/686 /EØF og blev erstattet af en ny PPE-forordning (EU 2016/425) om personlige værnemidler.

Forordningen fastsætter en overgangsperiode på et år. Personlige værnemidler, der er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med direktiv 89/686/EØF, kan således stadig markedsføres indtil 21. april 2019.

Hvad er omfattet af forordningen?

Personligt værnemiddel defineres som udstyr, der er konstrueret og fremstillet til at bæres eller holdes af en person til beskyttelse mod en eller flere risici for denne persons sundhed eller sikkerhed, samt udskiftelige dele af udstyr og forbindelsessystemer til udstyr.

Undtagelser

Forordningen finder ikke anvendelse på personlige værnemidler, der er:

a) specielt konstrueret til brug for væbnede styrker eller til opretholdelse af lov og orden

b) konstrueret til brug ved selvforsvar, med undtagelse af personlige værnemidler, der er beregnet til sportsaktiviteter

c) konstrueret til privat brug til beskyttelse mod:

  1. ikke-ekstreme vejrforhold
  2. fugtighed og vand under opvask

d) beregnet udelukkende til brug på søgående skibe eller luftfartøjer, som er underlagt de relevante internationale traktater, der gælder i medlemsstaterne

e) beregnet til hoved-, ansigts- eller øjenbeskyttelse, for brugere, som er omfattet af regulativ nr. 22 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om ensartede forskrifter om godkendelse af styrthjelme for førere og passagerer på motorcykler og knallerter.

Væsentlige krav

For at kunne CE-mærke personlige værnemidler skal fabrikanten eller dennes repræsentant i EU sikre sig, at produkterne er i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav der fremgår af forordningens bilag II.

Fabrikanten skal foretage en risikovurdering for at identificere de risici, der findes i forbindelse med vedkommendes personlige værnemiddel. Derefter konstruerer og fremstiller fabrikanten det under hensyntagen til denne vurdering.

Der er en række generelle krav, fx til konstruktionsprincipper, beskyttelsesniveauer, komfort, effektivitet og brugsanvisning, samt fælles krav for flere arter og typer personlige værnemidler. Endelig listes en række specifikke krav vedrørende særlige risici, fx mekaniske slag, fald, drukning, støj, varme, kulde, elektrisk stød, stråling mv.

Procedure for overensstemmelsesvurdering

Forpligtelserne afhænger af, hvordan det personlige værnemiddel skal klassificeres i henhold til risikokategorierne i forordningens bilag I og efter stigende risiko kategori 1, 2 og 3, som beskrevet i forordningens Artikel 19.

Kategori 1 produkter er typisk de produkter, som skal beskytte imod minimale risici som overfladiske snit, kontakt med ikke aktive rengøringsmidler, kontakt med varme overflader eller beskytte imod eksponering af sollys. Det er typisk værnemidler til forbrugere, som er anført her.

Kategori 2 produkter omfattes af andre risici end dem, der er anført i kategori I og III. Det er typisk produkter til både forbrugere og professionel brug der er anført her.

Kategori 3 produkter omfatter risici, som kan have meget alvorlige konsekvenser, såsom død eller uoprettelige sundhedsskader, relateret til stoffer og blandinger, som er sundhedsskadelige, produkter som skal beskytte imod atmosfære med iltmangel, skadelig stråling, meget varme og kolde omgivelser, fald fra højder, drukning, snit fra kædesave, væsentlig støj. Det er typisk værnemidler til professionel brug som er anført her.

Formodning om overensstemmelse

Personlige værnemidler, som er i overensstemmelse med de harmoniserede standarder eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag II, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

Teknisk dokumentation

Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de midler, som fabrikanten anvender for at sikre, at det pågældende værnemiddel opfylder de gældende væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav omhandlet i artikel 5 og fastsat i bilag II. Herunder beskrivelse af værnemidlet, risikovurdering, konstruktions- og produktionstegninger, henvisninger til de harmoniserede standarder, prøvningsrapporter, brugsanvisning mv.

Mærkning

CE-mærkningen anbringes synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan slettes, på det pågældende personlige værnemiddel. Hvis det pågældende værnemiddel er af en sådan art, at dette ikke er muligt eller er uhensigtsmæssigt, anbringes CE-mærkningen på emballagen og i følgedokumenter. For personlige værnemidler i kategori 3 følges CE-mærkningen af identifikationsnummeret for det bemyndigede organ, der deltager i proceduren.

Bemyndiget organ

Visse produkter skal godkendes af et bemyndiget organ. Der er frit valg, om det er et bemyndiget organ i Danmark eller i et andet land. Du vælger selv, hvilket bemyndiget organ du vil benytte, ud fra de fagområder som organet er bemyndiget til. Faktorer udover bemyndigelsen, der kan påvirke dit valg, kan fx være sprog, pris, leveringstid m.m. Ikke alle fagområder er repræsenteret ved bemyndigede organer i Danmark. Gælder det for dit produkt, skal du søge i andre lande.

Du kan finde listen over bemyndigede organer i Danmark her.

Er du i tvivl om, hvilket bemyndiget organ du skal benytte, er du er velkommen til at kontakte vores Informationscenter tlf. 39966140.

Ansvarlig myndighed

Sikkerhedsstyrelsen

Teksten er skrevet med fuld redaktionel frihed til at vælge relevante oplysninger fra og om det pågældende direktiv, for dermed at give en kort introduktion til direktivet hvad angår formål, omfang og præmisser. I forbindelse med CE-mærkning, anbefaler vi, at man desuden forholder sig til den fulde tekst af direktivet, den tilhørende danske lovgivning samt relevante standarder.

Hovedværn

 

EN StandardTekst
EN 397:2012

Industrisikkerhedshjelme, Fabrikantens navn eller bogmærke, Produktionsår og -kvartal, eventuelt måned, Hjelmtype, angives på såvel hjelmskal som indtræk, Størrelse i centimeter, angives på såvel hjelmskal som indtræk, EN 397 (standardens nummer)

Der skal medfølge brugsanvisning som beskriver hvor lang tid hjelmen må bruges efter ibrugtagning/fra produktionsdato. Kan være godkendt som følger:

Elektrisk isolerende op til 440V - kun hjelme uden ventilation LD godkendt – Testet mod sidepåvirkning MM – testet mod stænk af metal

EN50365:2003Hagerem (hvis monteret) Spænde må ikke åbne før belastning når 250N Elektrisk isolerende op til 1000V
EN12492:2012Klatrehjelm Hagerem (hvis monteret) Spænde må ikke åbne før belastning når 500N
EN812:2012Hård arbejdshat – Må ikke bruges, hvor der er krav om brug af hjelm
EN443:2008Brandmandshjelm

Tilbage til oversigten

Høreværn

EN StandardTekst
EN352-1: 2003Høreværn af kop-typen
EN352-2: 2003Høreværn af typen ørepropper
EN352-3: 2003

Høreværn af typen der kan monteres på
industrihjelm

EN352-4: 2020Niveau-afhængige ørekopper
EN352-5: 2020Ørekopper med aktiv støjreduktion
EN458:2016

Anbefalinger om udvælgelse, brug,
tilpasning og vedligehold

 

HML metoden beskriver følgende beskyttelse:
Højfrekvens
Mellemfrekvens
Lavfrekvens
SNR metoden er en anden måde at beskrive beskyttelsen(en slags gennemsnitsbeskyttelse)

Disse beskriver hvor meget høreværnet beskytter i Høreværn skal tilbydes af arbejdsgiver ved 80dB og SKAL bruges ved 85dB

Tilbage til oversigten

Øjenværn

EN StandardTekst
EN165:2005Personlig øjensbeskyttelse – tilbagetrukket og erstattes af DS/EN ISO 4007:2018
EN166:2002Øjenværn almene krav
EN167:2002Øjenværn Optiske prøvningsmetoder
EN168:2002Øjenværn ikke optiske prøvningsmetoder
EN169:2002Øjenværn - Filtre til svejsning og beslægtede processer - Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse.
EN170:2002Øjenværn - Ultraviolette filtre - Krav til transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse.
EN171:2002Øjenværn - Infrarøde filtre - Krav til transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse.
EN172:2002Øjenværn - Solbeskyttelsesfiltre til erhvervsmæssig brug
EN174:2002Øjenværn - Skibriller for alpin skisport
EN175:2002Personlige værnemidler - Udstyr til øjen- og ansigtsbeskyttelse ved svejsning og lignende processer.
EN207:2002Øjenværn - Filtre og øjenværn imod laserstråling
EN209:2002Øjenværn imod laserstråling ved justeringsarbejde
EN379:2002Øjenværn - Specifikationer for svejseglas med variabel lystransmission og svejseglas med dobbelt lystransmission.
EN1731:2007Øjenværn - og ansigtsbeskyttelse af nettypen til erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig anvendelse mod mekaniske farer og/eller varme
 Øjenværn skal bæres ved ethvert arbejde, hvor der er risiko for skadelig påvirkning af øjnene.
Øjen- og ansigtsværn kan opdeles i følgende kategorier:
 Stelbriller
Almindelige brilletyper med linser af slagfast polycarbonat eller Kemikaliebestandig acetat.
 Lukkede briller – goggles
Lukkede briller der slutter tæt til ansigtet. Har linser af slagfast polycarbonat eller kemikaliebestandigt acetat.
 Ansigtsskærme og visirer
Ansigtsskærme og visirer hvor brugerens ansigt skal beskyttes mod stænk, partikler og varme - eller under svejsning.
 Øjenværn integreret i åndedrætsværn
Helmaske i forbindelse med åndedrætsværn er en væsentlig del af beskyttelsen af øjne og ansigt.
 Sikkerhedsbriller med styrke
Sikkerhedsbrille kan fås med synsstyrkefelt til læsning og præcisionsarbejde. Sikkerhedsbriller kan også fremstilles efter individuel synstest som almindelige briller med godkendte sikkerhedsglas.

Mekanisk

Ingen

S

F

B

A

K

N

Styrke

Basiskrav

Forhøjet styrke (12 m/s)

Slag med lav slagstyrke (45 m/s)*

Slag med høj slagstyrke (120 m/s)*

Slag med høj slagstyrke (190 m/s)*

Modstandsevne mod ridser

Modstandsdygtighed mod tildugning

Andevendelses

3

4

5

8

9

områder

Væsker (stænk eller sprøjt)

Store støvpartikler

Gas og fine støvpartikler

Lysbuer fra kortslutning

Smeltemetal og meget varme emner

Optisk

1

2

3

klasse

Permanet brug

Anvendes engang imellem

Anvendes undtagelsesvis

Linsefiltertype

2

2C el. 3

4

5 el. 6

1,7 til 7

(beskyttelse)

UV filter

UV filter med god farvegengivelse

Infrarødt filter

Solblændingsfilter

= svejsefilter, hvis intet toningsnummer

 

Skalanummer

1.4

1.7

2

2.5

3.1

4.1

*mængde af

 

(toning) ved solblændingsfilter*

58,1 – 80,0 %

43,2 – 58,1 %

29,1 – 43,2 %

17,8 – 29,1 %

8,0 – 17,8 %

3,0 – 8,0 %

sollys der får lov at passere linsen og ramme brugers øjne.

LinsefarveDet kan være vanskeligt at vælge linsetype og farve. Her er en oversigt med anvendelses-eksempler:
KlarIndendørs brug og under almindelige udendørs lysforhold
GråVed behov for dæmpning af sollys
BrunVed behov for dæmpning af sollys
BronzeVed behov for dæmpning af sollys
GulForstærker kontraster
BlåVed dunkle eller vanskelige lysforhold. Forstærker kontraster

Orange

Ved dunkle eller vanskelige lysforhold. Forstærker kontraster

SølvspejlReducerer reflekser, dæmper sollys og mindsker overgangen mellem lyse og mørke områder
Blåt spejl

Reducerer reflekser, dæmper sollys og mindsker overgangen mellem lyse og mørke områder

Rødt spejl

Reducerer reflekser, dæmper sollys og mindsker overgangen mellem lyse og mørke områder

Grøn DIN 5Til gassvejsning, skærebrænding og slaglodning
Grøn DIN 3Til let skærebrænding og lodning

Linsemateriale

Acetat

Polycarbonat

 

 

Plastmateriale, særlig egnet til arbejde med kemikalier og opløsningsmidler

Stærkt, sejt og det materiale med den største mekaniske slagstyrke

Tilbage til oversigten

Åndedrætsværn

EN StandardTekst
EN136:2004Helmasker - generelle krav
EN140:2000Halvmasker - generelle krav
EN143:2006Partikelfiltre - generelle krav
EN149:2009Filtrerende ansigtsmasker mod partikler - generelle krav 
EN405:2009Filtrerende ansigtsmasker mod gasser/partikler - generelle krav
EN12941:2008Åndedrætsværn, motordrevne med hjelm/hætte - generelle krav
EN12942:2008Åndedrætsværn med turboenhed - generelle krav
EN14387:2008Gasfiltre og kombifiltre - generelle krav
EN14594:2005Trykluftforsynet hætte/visir
 

Partikelfiltre:

Partikelfiltre inddeles i 3 klasser:

  • P1 laveffekt-filter
  • P2 middeleffekt-filter
  • P3 højeffekt-filter.

Klasse P1 har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Filtret må ikke anvendes, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m3.
Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, er asbestfibre og kvarts-, metal- og træstøv.

Klasse P2 har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang.  Det kan anvendes mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre findes i to typer, dels til brug alene mod faste partikler, dels til brug både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.

Klasse P3 har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug både mod faste partikler og mod væskeformige aerosoler. Ikke alle P3-filtre er egnede til brug i halvmasker.

 

Gasfiltre:

Filtertype A beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65° C, fx mineralsk terpentin, toluen, xylen og butylacetat. A-filtre har brun farvekod.

Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65° C. Filtertype AX findes kun i én klasse. Filtrene er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i brug. AX-filtre har brun farvekode.

Filtertype B beskytter mod chlor og cyanbrinte o.l. gasser. B-filtre har grå farvekode.

Filtertype E beskytter mod svovldioxid o.l. gasser. E-filtre har gul farvekode.

Filtertype K beskytter mod ammoniak o.l. K-filtre har grøn farvekode.

Der findes filtre, der dækker flere af typerne A, B, E og K samtidig. Filtre til flere forskellige gasser og kombinationer af partikler og gasser har farvekode for hver enkelt type.

Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kviksølv og mod partikler. Hg-P3-filtre har rød/hvid farvekode.

Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrøse gasser og mod partikler. NO-P3-filtre har blå/hvid farvekode. AT anbefaler dog trykluft.

Filtertype Hg-P3 og NO-P3 findes kun i én klasse.

Bemærk at hel- og halvmasker er udstyret med nogen ganske tynde ind- og udåndingsmembraner af gummi.

For at masken er tæt og fungerer korrekt, er det vigtigt at membranerne er intakte. Det er derfor nødvendigt at kontrollere dette med jævne mellemrum og sørge for at udskifte defekte membraner.

 

Typer af åndedrætsværn:

Filtrerende korttidsmaske
Engangsmaske som dækker næse og mund. Består af filtermateriale, som ind- og udåndingsluften passerer igennem. For at lette vejrtrækningen, kan masken være forsynet med udåndingsventil.

Maskerne skal være mærket med filterklassen samt et R (reusable) for masker til flergangsbrug eller NR (non reusable) for masker til engangsbrug.

Nogle masker er mærket med fx FFP2D. D-mærkningen (Dolomit test) betyder, at materialet har en særlig stor støvkapacitet, så modstanden kun stiger langsomt. Masker med D-mærkning er egnede til flergangsbrug.

  • Klasse P1 har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filtret afprøvet efter EN 149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filtret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m3. Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, og derfor ikke må anvendes imod, er asbestfibre og kvartsstøv.
  • Klasse P2 har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN 149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.
  • Klasse P3 har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN 149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler.

Halvmaske:
Maske som dækker hage, mund og næse. Masken er forsynet med indåndingsventil, udåndingsventil og er til påsætning af filtre.

Maskerne kan også være med faste filtre og skal være mærket med filterklassen samt et R (reusable) for masker til flergangsbrug eller NR (non reusable) for masker til engangsbrug.

Nogle masker er mærket med fx FFP2D. D-mærkningen (Dolomit test) betyder, at materialet har en særlig stor støvkapacitet, så modstanden kun stiger langsomt.

Masker med D-mærkning er egnede til flergangsbrug.

Helmaske:
Som navnet siger, dækker masken hele ansigtet - hage, mund, næse og øjne. Masken er forsynet med indåndingsventil, udåndingsventil og udskiftelige filtre.

Helmasker leveres også til brug med ekstern luftforsyning.

 Turboudstyr:
Filtrerende åndedrætsværn forsynet med en turbo-enhed, dvs. en batteridrevet motor, som gennem et eller flere filtre blæser luft ind i åndedrætsværnet.

Turboudstyret kombineres med hel- eller halvmaske, hætte eller en hoveddel med tætsluttende visir.

Friskluftforsynet åndedrætsværn:
Åndedrætsværn forsynes med ren luft, normalt fra en kompressor som gennem et rør- eller slangesystem samt en filterenhed blæser luften ind.

Udstyret kombineres med en hel- eller halvmaske, hætte eller en hoveddel med tætsluttende visir.
 

Valg af åndedrætsværn:

Ved valg af åndedrætsværn er det vigtigt at overveje følgende: Hvilken luftforurening drejer det sig om? - støv, dampe, gasser, aerosoler eller en kombination - og i hvilke koncentrationer?

  • Er der risiko for iltmangel? I mange brønde, tanke og andre beholdere er der risiko for iltmangel.
 

Hvilken syns- og bevægelsesfrihed ønskes af værnet?
Alle masker begrænser mere eller mindre udsynet og kan derfor øge risikoen for at overse farer.

Hvor stor vil arbejdsbelastningen være?
Når man arbejder med tungt og belastende arbejde, som resulterer i kraftigt åndedræt, vil et turbo- eller friskluftforsynet åndedrætsværn absolut være at foretrække.

Hvor lang tid kan åndedrætsværnet benyttes?
Hvis man arbejder med åndedrætsværn i mere end 3 timer sammenlagt på en arbejdsdag, skal luften tilføres enten fra turboudstyr eller kompressor/friskluftforsyning.

Hvornår skal der vælges friskluftforsynet åndedrætsværn? 

  • når der er - eller muligvis kan opstå - iltmangel, dvs. mindre end 17 % iltindhold i indåndingsluften.
  • når luftforureningen forekommer i høje koncentrationer.
  • når luftforureningens sammensætning og/eller koncentration er ukendt.
  • når der ikke findes et egnet/godkendt filter til den pågældende forureningstype
  • når det er foreskrevet i lovgivningen.

Tilbage til oversigten

Beskyttelseshandsker og armværn

EN StandardTekst
EN420:2009Generelle krav til beskyttelseshandsker
ingen krav om test, producenten skal blot garantere at man overholder kravene.

EN388:2016

Beskyttelseshandsker krav til mekanisk test

EN 388:2016
MEKANISK PÅVIRKNING

Handskerne er testet over for følgende påvirkninger:
1 = laveste værdi, X = ikke testet for denne risiko, O = Opnåede ikke minimumskrav.

YDEEVNE NIVEAU123456
1 ciffer = slitage (antal perioder)1-4>100>500>2000>8000  
2 ciffer = skærefasthed (indeks)1-5>1.2>2.5>5.0>10.0>20.0 
3 ciffer = rivstyrke (newton)1-4>10>25>50>75  
4 ciffer = punktering (newton)1-4>20>60>100>150  
5 ciffer = (TDM) skærefasthed EN ISO 13997 (newton)A-FA>2B>5C>10D>15E>22F>30
6 ciffer = slagfasthedP = Bestået""= Ikke bestået

EN ISO374:2016

og EN ISO374-2:2014

Beskyttelseshandsker til beskyttelse mod kemikalier & microorganismer Almene krav

EN ISO374:2016
IMOD FARLIGE KEMIKALIER & MIKROORGANISMER

Standarden angiver krav til handskers funktionalitet i forhold til at beskytte brugeren mod indtrængning, gennemtrængning og nedbrydning ved kemikalier og mikroorganismer.

Standarden klassificerer tre typer handsker efter beskyttelsesgrad (A, B og C).

EN ISO 374-2:2014
GENNEMTRÆNGNING (PENETRATION)

Handskerne skal bestå testen for gennemtrængning af luft eller vand og opfylde det fastlagte AQL-inspektionsniveau. I en test for luftgennemtrængning sættes handskens indre under tryk med luft, og overfladen kontrolleres for huller. I en test for vandgennemtrængning fyldes handsken med vand og kontrolleres for forekomst af vanddråber på ydersiden efter en fastlagt periode. AQL (accepteret kvalitetsniveau) er et mål for kvalitetssikring baseret på en stikprøveprocedure i henhold til ISO 2859-1, der anvendes af producenter med henblik på at måle sandsynligheden for pinholefejl i et parti handsker. En AQL på 1,5 accepterer den statistiske sandsynlighed for, at partiet indeholder mindre end 1,5% fejlbehæftede handsker.

YDEEVNEAQL (ACCEPTED QUALITY LEVEL/ACCEPTERET KVALITETSNIVEAU)
Niveau 1< 4.0     < 7.0 fejl per 100 enheder
Niveau 2< 1.5     < 3.5 fejl per 100 enheder
Niveau 3< 0.65   < 1.5 fejl per 100 enheder

EN 16523-1:2015+A1:2018
Testmetode til måling af modstandsdygtigheden for de materialer, der er anvendt til de personlige værnemidler i forhold til gennemtrængning af farlige kemikalier på molekylært niveau og under uafbrudt kontakt. Den deraf følgende værdi er gennemtrængningstiden eller den tid, det tager for den farlige væske eller gas at komme i kontakt med huden. Handsken klassificeres i forhold til gennemtrængningstidens ydeevneniveau fra 1 til 6. (se tabel øverst til højre).

MÅLT GENNEMTRÆNGNINGSTIDYDEEVNEINDEKS FOR GENNEMTRÆNGNING
Niveau 1> 10 min.
Niveau 2> 30 min.
Niveau 3> 60 min.
Niveau 4> 120 min.
Niveau 5> 240 min.
Niveau 6> 480 min.

Denne standard angiver en liste over 18 kemikalier. Den mindste gennemtrængningstid for en handske af type A er 30 min. (niveau 2) for 6 kemikalier, for type B er det 30 min. for mindst 3 kemikalier, og for type C er det 10 min. (niveau 1) for mindst 1 kemikalie på listen.

TYPE A: Gennembrudstid ≥ 30 minutter for mindst 6 kemikalier fra listen.
TYPE B: Gennembrudstid ≥ 30 minutter for mindst 3 kemikalier fra listen.
TYPE C: Gennembrudstid ≥ 10 minutter for mindst 1 kemikalier fra listen

Piktogrammet for ”kemikalieresistente” handsker skal ledsages af kodebogstaverne for de testede kemikalier til handsker af type A og type B. Handsker af type C er uden kodebogstav.

KODEBOGSTAVKEMIKALIECAS NR.ART
AMethanol67-56-1Primær alkohol
BAcetone67-64-1Ketone
CAcetonenitril75-05-8Nitril-forbindelse
DDichlormethan75-09-2Klorineret paraffin
ESvovlkulstof75-15-0Svovl med organisk forbindelse
FToluen108-88-3Aromatisk kulbrinte
GDiethylamin109-89-7Amin
HTetrahydrofuran109-99-9Ætercyklisk forbindelse
IEthylacetat141-78-6Ester
JN-Heptan142-85-5Alifatisk kulbrinte
KNatriumhydroxid 40%1310-73-2Uorganisk base
LSvovlsyre 96%7664-93-9Uorganisk syre, oxiderende
MSaltpetersyre 65%7697-37-2Uorganisk mineralsyre, oxiderende
NEddikesyre 99%64-19-7Organisk syre
OAmmoniumhydroxid 25% 1336-21-6Organisk base
PBrintoverilte 30%124-43-6Peroxid
SIsopropanol67-63-0Alifatisk alkohol 
TNatriumhypoklorid7981-52-9Klorid

GENNEMTRÆNGNINGSTID (PERMEATION) =
Den tid, det tager for et kemikalie at trænge igennem fra ydersiden til indersiden af handskematerialet. Testen af gennemtræningstiden skal foretages ved 23 °C ± 1 °C.

EN ISO374-4 og EN ISO374- 5

EN ISO 374-4
MODSTANDSEVNE OVER FOR NEDBRYDNING VED KEMIKALIER

Nedbrydning er en skadelig ændring af en eller flere af en beskyttelseshandskes egenskaber, der opstår som følge af kontakt med et kemikalie. Indikationer for nedbrydning kan være delaminering, misfarvning, hærdning, blødgøring, målændringer, tab af brudstyrke, og så videre. Den bestemmes ved at måle den procentvise ændring i handskematerialets perforeringsmodstand efter uafbrudt kontakt i 1 time mellem ydersiden og provokationsteststoffet. Nedbrydningstestens resultater skal fremgå af informationsbrochuren for alle tre handsketyper.


EN ISO 374-5
BESKYTTELSE MOD MIKROORGANISMER

Mikroorganismer defineres i standarden som bakterier, svampe eller vira. For at kunne angive modstandsdygtighed over for bakterier og svampe skal handsken opfylde kravene til testen af modstand mod gennemtrængning i henhold til standard DS/EN 374-2: 2014. Hvis handsken opfylder kravene i testen ifølge ISO 16604: 2004 (metode B), kan den angive at være modstandsdygtig over for vira, og ordet ”VIRUS” kan tilføjes under piktogrammet om biologisk betinget fare.

EN407:2018

EN 407
VARME OG/ELLER ILD

Handsken er testet imod termiske risici, varme og/eller ild. Cifferet angiver, hvilket resultat handsken har fået ved testen. Følgende punkter testes:

  1234
1 ciffer = antændelighedSelvslukkende, sek.≤ 20≤ 10≤ 3≤ 2
2 ciffer = berøringsvarme> 15 sek. ved100 °C250 °C350 °C500 °C
3 ciffer = isoleringsvarmeVarmeoverførsel, sek.≥ 4≥ 7≥ 10≥ 18
4 ciffer = strålevarmeVarmeoverførsel, sek.≥ 7≥ 20≥ 50 
5 ciffer = metalstænk, småAntal dråber≥ 10≥ 15≥ 25≥ 35
6 ciffer = metalstænk, storeAntal gram3060120200

1 = laveste værdi.

EN12477:2005

EN 12477
SVEJSNING

Denne standard baserer sig på en række test fra en række andre standarder. Standarden præciserer minimumskrav til resultaterne af disse tests, for at være testet og godkendt som svejsehandske i henhold til EN 12477. De standarder, der bliver testet i henhold til er: EN 388-mekanisk påvirkning, EN 407-varme og/eller ild. EN 367-varme gennemgang, EN 702-kontaktvarme og EN 348-sprøjt af smeltet metal. Svejsehandsker godkendes i to typer. Type A og type B. Kravene til type A er i forhold til de nævnte standarder på de fleste områder højere end type B.

EN421:2010Beskyttelseshandsker testet mod ioniserende stråling og radioaktiv forurening
EN511:2006

Beskyttelseshandsker testet over for kulde

EN511
KULDE

Piktogrammet viser, at handskens modstandsdygtighed over for kulde er testet på følgende punkter:

  1234
1 ciffer = modstandsdygtighed, kuldeIsolering pr. m2, °C/W> 0.10> 0.15> 0.22> 0.30
2 ciffer = modstandsdygtighed, berøringIsolering pr. m2, °C/W> 0.025>0.05> 0.10> 0.15
3 ciffer = vandgennemtrængningMinut> 30   

 

EN10819:2013

Vibrations dæmpende beskyttelseshandsker

EN 10819
VIBRATIONSDÆMPNING

​​​​​​​Handsken er testet imod vibrationer og godkendt til vibrationsdæmpning.
EN659:2008

Beskyttelseshandsker Brand

EN 659
BRANDMANDSHANDSKE​​​​​​​

​​​​​​​Handsken er testet og godkendt til brandmænd.

EN381-4:1999

Beskyttelseshandsker til brug med kædesav

EN 381-4
BESKYTTELSESHANDSKER FOR BRUGERE AF HÅNDBÅRNE KÆDESAVE​​​​​​​

​​​​​​​Handsken er godkendt til arbejde med kædesav.
EN60903:2004

Beskyttelseshandsker til arbejde under spænding

EN 60903
ARBEJDE UNDER SPÆNDING - HANDSKER AF ISOLERENDE MATERIALER

Handsker, der er godkendt iht. EN 60903, kan anvendes ved arbejdsopgaver, hvor der er risiko for at få elektrisk stød. Før valg af korrekt handske til opgaven, er det vigtigt at kende den spænding, som man kan blive udsat for:

KlasseHANDSKEN ER TESTET VEDGODKENDT TIL ARBEJDE VED MAX
002500 V500 V
05000 V1000 V
110000 V7500 V
220000 V17000 V
330000 V26500 V
440000 V36000 V

EN455-1:2002

EN455-2

EN455-3

EN455-4

 

Beskyttelseshandsker engangs- til medicinsk brug

MEDICINSKE ENGANGSHANDSKER, TÆTHED
Handsken er godkendt til medicinsk brug.

MEDICINSKE ENGANGSHANDSKER, FYSISKE EGENSKABER
​​​​​​​Handsken er godkendt til medicinsk brug.

MEDICINSKE ENGANGSHANDSKER, BIOLOGISK BEDØMMELSE
Handsken er godkendt til medicinsk brug.

BESTEMMELSE AF LAGERHOLDBARHED
Standarden sikrer, at ydeevnen ikke forringes i opbevaringsperioden forud for brug. Accelereret ældningstest udføres på handskeprøver for at bestemme lagerholdbarhed, så producenten kan bevise, at deres produkt (typisk) tåler op til 3 år og i visse tilfælde op til 5 år uden at miste deres styrke og beskyttende egenskaber.

EN1149-1:2006

EN1149-2

Beskyttelseshandskers elektrostatiske egenskaber

ELEKTROSTATISKE EGENSKABER: OVERFLADEMODSTANDSEVNE
​​​​​​​Handsken er testet i henhold til 1149-1, hvor handskens overflademodstand måles.

ELEKTROSTATISKE EGENSKABER: GENNEMGANGSMODSTAND
​​​​​​​Handsken er testet i henhold til 1149-2. Her måles handskematerialets gennemgangsmodstand/elektriske modstand.

Glas/Gaffel

Beskyttelseshandsker til håndtering af fødevarer

GLAS/GAFFEL
​​​​​​​Symbol viser, at handsken er godkendt til direkte kontakt med fødevarer iht. EU regulativ 1935/2004.
Information

INFORMATION
BOG

​​​​​​​Hvis i er indsat i piktogrammet, henviser det til, at nærmere information følger med varen.

Tilbage til oversigten

Faldsikring

EN StandardTekst
EN341Nedfiringsudstyr
EN353-1Glidesystemer med en ikke elastisk ankerline
EN353-3Glidesystemer med en fleksibel ankerline
EN354Liner
EN355Falddæmpere - energiabsorbere
EN358Støttebælter og støtteliner
EN360Faldblokke og lignende
EN361Seler
EN362Forbindelsesled (eksempelvis karabinhager)
EN363Falsikringssystemer
EN364Prøvningsmetoder
EN365Generelle krav til brugsanvisninger, vedligeholdelse, periodisk eftersyn, reparation, mærkning og pakning
EN795Forankringsudstyr, ankerpunkter
EN813Bælte med siddegjorde
EN1496Løfteanordninger
EN1497Redningsseler
EN1498Redningsløkker
EN12841Rope Access udstyr

 

 EN Standarder - Internationale forkortelser
ENGodkendt iht. europæisk standard til brug i EU
ANSIGodkendt til brug i USA
NFPAGodkendt til brug af brandfolk i USA
CSAGodkendt til brug i Canada
AS/NZSGodkendt til brug i Australien og New Zealand
EACGodkendt til brug i nogle østeuropæiske lande

Tilbage til oversigten

Pendulsving

Med mindre ankerpunktet er lige over arbejdsstedet, så skal man være opmærksom på, at man i tilfælde af fald vil svinge tilbage i retning mod ankerpunktet, præcis som et pendul. Før arbejdet planlægges skal man derfor tage højde for, om man er mere end 30 grader ude fra ankerpunktet og dermed har forøget risiko for at slå sig ved pendulsving.

Faldfaktor 1

Ankerpunktet er ud for D-ringen i ryggen. Der kræves normalt op til 4,5 meters frihøjde under arbejdsstedet.

Faldfaktor 2

Ankerpunktet er i fodhøjde. Der kræves normalt op til 6,5 meters frihøjde under arbejdsstedet.

Faldfaktor 0

Ankerpunktet er over arbejdsstedet. Der kræves normalt op til 2,5 meters frihøjde under arbejdsstedet.

Se Arbejdstilsynets regler og vejledninger om faldsikring.

Beskyttelsesdragter

EN StandardTekst
Kat 3Beskrivelse af design for beskyttelsesdragter, der er beregnet til at beskytte mod alvorlige eller fatale risici. Dragterne skal typegodkendes.

EN943-1:2019

EN943-2:2019

Type 1

EN 943-1 & EN 943-2: Gastæt beskyttelsesdragt er en beskyttelsesbeklædning mod kemikalier, flydende og luftformige, inklusive flydende aerosoler og faste partikler.

EN943-1:2019

Type 2

EN 943-1: Ikke gastæt beskyttelsesdragt, Dragter, der ved indvendigt overtryk forhindrer støv, væsker og dampe i at trænge ind.

EN14605:2009

Type 3&3B

Væsketætte dragter: Dragterne er godkendt til at kunne modstå væsker under tryk fx fra slanger og mundstykker. Dragterne skal have svejsede sømme. Der skal foretages gennemtrængningstest iht. EN 369 for at skaffe viden om beskyttelse i forhold til de enkelte kemikalier, EN 14605.

Type 3B

beskytter mod biologisk forurenede partikler, EN 14126.

EN14605:2009

Type 4&4B

Spraytætte dragter: Dragterne er godkendt til, at der kan ske mætning af væske, der kan fortætte sig på dragten. Dragterne skal have svejsede sømme. Der skal foretages gennemtrængningstest iht. EN369 for at skaffe viden om beskyttelse i forhold til de enkelte kemikalier.

EN ISO13982-1:2010

Type 5&5B

Beskytter mod farligt støv og partikler.

Type 5B

Beskytter mod biologisk forurenede partikler, EN 14126.

EN13034:2009

Type 6&6B

Begrænset stænktæthed. Beskytter hvis der ikke er risiko for direkte væskesprøjt på dragten.

Type 6B

beskytter mod biologisk forurenede partikler, EN 14126.

Tilbage til oversigten

Sikkerhedsfodtøj

EN StandardTekst
EN ISO20347Herunder kan du se symboloversigten for EN347:
O1 Basiskrav er opfyldt, samt olieresistent ydersål (ORO), lukket trædeflade, antistatiske egenskaber (A), og energiabsorption i trædefladen (E).
O2 som O1, samt overdel modstandsdygtig mod vandindtrængen og vandabsorbtion (WRU).
O3 som O2, samt værnesål (P) og ydersål med slidmønster.
EN ISO20345:2004

Herunder kan De se symboloversigten for EN20345:

Klasse 1

Fodtøj fremstillet af læder og lign. Materialer

Klasse 2

Fodtøj fremstillet af gummi eller polyurethan

S1 Basiskrav er opfyldt, samt olieresistent ydersål (ORO), lukket trædeflade, antistatiske egenskaber (A), og energiabsorption i trædefladen (E).
S2 som S1, samt overdel modstandsdygtig mod vandindtrængen og vandabsorbtion (WRU).
S3 som S2, samt værnesål (P) og ydersål med slidmønster.
 

SB og de grundlæggende krav:

  • Frihøjde under tåkappe efter test: 14,5 mm.. (for str. 43 og 44) i skoen (21 mm. i fri version)
  • Ergonomiske krav (hvor få forsøgspersoner besvarer et spørgeskema)
  • Krav til skridhæmmende egenskaber
  • Styrke af overdel, bindsålen samt ydersålen
  •  Åndbarhed
  • Hvis overdelen er af læder: Ingen indhold af Chrom VI.

SB = Grundlæggende krav opfyldt.
For eksempel som sikkerhedstræsko:

S1 = SB + A + E + lukket hæl
 For eksempel som sikkerhedssandal eller perforeret sko

S1 + P = S1 fodtøj med sømværn
For eksempel som sikkerhedssandal med sømværn

S2 = S1 + WRU
For eksempel som sikkerhedssko eller støvle

S3 = S2 + P + slidmønster på ydersål
For eksempel som sikkerhedssko eller støvle med sømværn

S4 = SB + A + E
For eksempel som sikkerhedsgummistøvle

S5 = S4 + P + slidmønster på ydersål
For eksempel som sikkerhedsgummistøvle med sømværn

Tillægsbetegnelser:
P = Sømværn
C = Ledende fodtøj max. 100 kOhm
A = Antistatisk fodtøj min. 100 kOhm – max. 1000 mOhm
I = Elektronisk isolerende fodtøj
HI = Varmeisolerende fodtøj
CI = Kuldeisolerende fodtøj
E = Trædefladens energiabsorption min 20 J (stødabsorbering)
WR = Vandafvisende
M = Metatarsal beskyttelse (kun EN 20345)AN = Ankelbeskyttelse
WRU = Vandgennemtrængning og vandabsorption (overdel)
CR = Skærefast (overdel) HRO = Varmebestandighed (sålen)
FO = Olie og benzin resistent (sålen) (kun EN 20347 – det er SB i EN 20345)

EN ISO17249:2004Det der tidligere var EN345-2 er nu: EN ISO 17249:2004
Beskyttelse ved brug af motorkædesav EN ISO 17250:2004
Beskyttelse i forbindelse med brandbekæmpelse.
EN ISO17250:2004Beskyttelse i forbindelse med brandbekæmpelse
EN13832Fodværn - Fodtøj til beskyttelse mod kemikalier
EN50321Elektrisk isolerende fodtøj til brug ved arbejde på lavspændingsinstallationer
EN ISO20345:2004

ESD Fodtøj
Alt sikkerhedsfodtøj godkendt iht. aflader statisk elektricitet.

ESD-fodtøj er som følge af opbygningen og materialevalg konstrueret til at sikre afladning af statisk elektricitet på en kontrolleret måde.

Grænseværdierne for modstanden i ESD fodtøj er mellem: 100KOhm og 35M Ohm.

Tilbage til oversigten

keyboard_arrow_up