HOVEDVÆRN
HOVEDVÆRN HVORNÅR
Uddrag af At-meddelelse nr. 4.09.4 Oktober 1996. Denne At-meddelelse oplyser om beskyttelseshjelme (hovedværn), hvor og hvornår de skal bruges, og hvilke krav der stilles til mærkning m.v.
Højtemperaturhjelme (brandhjelme), hjelme til brug i trafikken, ridehjelme, sportshjelme og lignende er ikke omfattet af denne vejledning.
Brug af hovedværn.
Der skal benyttes beskyttelseshjelm, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres forsvarligt.
Beskyttelseshjelm skal altid anvendes ved arbejde eller ved ophold på steder, hvor der er risiko for, at hovedet bliver skadet.
Hvis hjelmen skal kombineres med høreværn eller øjenværn, hvilket ofte er tilfældet, skal hjelmen være beregnet til dette ekstra udstyr.
Hovedværn og arbejdsgiverens pligter.
Arbejdsgiveren skal sørge for:
- at brugerne er forsynet med egnet beskyttelseshjelm, der ikke medfører unødige gener.
- at hjelmen bruges ved arbejdets begyndelse og under hele arbejdet.
- at brugerne får instruktion i brugen og oplyses om faren ved ikke at bruge hjelm.
- instruktion skal omfatte tilpasning, -- vedligeholdelse og opbevaring af hjelmen.
- vedligeholdelse og renholdelse af hjelmen.
Brugerens pligter.
Brugeren skal anvende beskyttelseshjelmen straks ved arbejdets begyndelse og under hele dets varighed.
Brugeren skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, og meddele fejl og mangler til arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen.
Mærkning og sikkerhedskrav.
CE-mærket
Beskyttelseshjelme skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bekendtgørelsen om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.
Alle sikkerhedshjelme og dele, der har betydning for, at værnemidlet fungerer, skal være CE-mærket.
Brugsanvisning.
Leverandøren skal sørge for, at der altid følger en brugsanvisning på dansk med ved leveringen.
Holdbarhed.
Materialeegenskaberne kan påvirkes af langvarig udsættelse for kulde, varme, stærkt lys, fugt, sved, midler, som anvendes på huden eller håret, eller ved anvendelse af uegnede rengøringsmidler.
Oplysninger om hjelmens egenskaber efter lang tids brug kan fås hos leverandøren.
SE AT-VEJLEDNING VEDR. BESKYTTELSESHJELME - TRYK HER -->
